Det helt store spørgsmål - hvad skal jeg have med?
Som kommende skiinstruktør er det rart at have styr på alle de praktiske ting i forvejen, og gerne i god tid. Hvad skal man have med, hvor meget skal man have med, og kan man få nogle gode fif? Pakkelisten kan afhænge meget af destinationen, varigheden og kurset.
Snowminds har lavet en detaljeret pakke- og huskeliste til, hvad man skal have med på sæsonen. Find den her.
Der er kulturel, temperatur- og dokumentationsmæssigt forskel på f.eks. en sæson i Canada og en sæson i Østrig.
I lande som Canada, Japan og Schweiz skal man have anskaffet sig et visum
Dette kan være en længerevarende proces alt efter destination. Canada udsteder eksempelvis kun 350 visa til danskere om året, så det er med at skynde sig at ansøge, hvis man drømmer om f.eks. Canada. Rejser du med Snowminds, så står hele Snowminds teamet klar til at hjælpe og guide dig igennem alt det praktiske med visum og ansøgning, så du kan sikre dig et arbejdsvisum i god tid inden afrejse.
Forsikring er også meget vigtigt at have styr på, selvom det ikke nødvendigvis er en håndgribelig ting, som kan være i kufferten. Du er ofte forsikret gennem skiskolen i arbejdstiden, men hvis der skulle ske noget under kurset, i fritiden eller derhjemme, er det vigtigt, at du er dækket. Print derfor relevante papirer ud som bevis for forsikring - better safe than sorry.

Snowminds erfaring er ofte at instruktører i især Japan og Canada går sammen og køber en bil, da mange vælger at rejse rundt under og efter sæsonen - og for at køre bil skal man medbringe sit kørekort. Et internationalt format skaffes på borgerservice inden afrejse.
Alt efter destination og lokale regler, skal man potentielt have nogle vacciner inden.
Disse dokumenter er derfor vigtige:
- Visumpapirer
- Forsikringspapirer
- Pas
- Dansk kørekort
- Det blå EU-sygesikringsbevis
- Vaccinationspapirer
Den mere håndgribelige bagage kommer som nævnt an på temperatur, kultur og destination.
Som tommelfingerregel, kan der medbringes en ski- og støvletaske, en stor bagagetaske og en håndbagage, alt efter om du bruger bus eller fly som transportmiddel til din destination.
Som Snowminds selv siger det; Pak let til en sæson!
Man bruger ofte det samme udstyr flere omgange, og størstedelen af opholdet og rejsen foregår i skiundertøj eller skitøj. Der vil gennem Snowminds være mulighed for tøjvask i enten boligerne eller i nærområdet. Pak derfor meget let af hverdagstøjet.

En pakkeliste med skitøj kan se således ud:
- 3 sæt skiundertøj til forskellige temperaturer
- 2 varme mellemlag og varme trøjer
- 3-4 par skisokker
- Et par skihandsker inkl. inderhandsker, alt efter temperatur
- 1-2 buffs
- Skijakke og skibukser
- Uniform
En pakkeliste med hverdagstøj kan se således ud:
- 1-2 par lange bukser
- Et par T-shirts/bluser
- Badetøj
- En hoodie eller strik
- Et sæt hyggetøj
- Undertøj + strømper
- Overtøj som almindelige handsker og halstørklæde
- Et sæt pænt tøj til særlige lejligheder (eksempelvis lokale højtider)
- Vintersko, sneakers og evt. hjemmesko
Rejser du f.eks. til Japan, er Snowminds’ erfaring, at man ikke kan leve uden et par hjemmesko, da det er japansk skik ikke at have udendørs sko indenfor. De kulturelle forhold skal derfor også tages i mente, når man pakker til sin kommende sæson.
Skal man have egne ski og støvler med? Kan man bruge udlejningsudstyr på sæsonen?

Under en hel sæson anbefaler Snowminds, at man har eget udstyr med. Ski- og snowboardstøvler skal bruges hver dag, både på arbejde og i fritiden, så for at undgå smerter og sikre sig at støvlen passer præcis til dig, er det en hammer god investering. Det samme gælder for ski, stave og board, da det på en hel sæson uden tvivl kan svare sig at have sit eget grej med - og så kender man bedst sit eget udstyr.
Hvis du ønsker at udfordre dig selv, tilføje lidt action eller hvis du bare synes det er sjovt at tilbringe meget af din fritid off-piste, så anbefales det at anskaffe et par off-piste ski, så du får en bedre oplevelse på bjerget.
Snowminds er eksperter i ski og udstyr!
Du kan læse deres guide, og de vil elske at give dig gode råd og svare på alle dine spørgsmål.
En pakkeliste over udstyr kan se således ud:
- Ski / snowboard (+ evt. off-piste ski)
- Skistøvler / snowboardstøvler + stave
- Skihjelm
- Rygskjold
- Goggles + solbriller
- Rygsæk
Er du med pakkelisten her, klar til at tage afsted?

Så mangler du bare at booke et instruktørkursus hos Snowminds, og så kan vinteren bare komme an!
Snowminds hjælper dig ikke bare med at pakke det rigtige til turen, men også med alt fra visumansøgning, et sikret job på en skiskole, instruktøruddannelse og forberedelseskursus, samt støtte før, under og efter rejsen af deres erfarne team.
Læs mere om det at være skiinstruktør med Snowminds i Canada, Japan, Østrig, Norge, Schweiz, Spanien eller New Zealand