Når man hører om ordet, ”at tage på sæson”, så tænker de fleste nok; det er det man gør, når man er ung og har sabbatår.
Det er også i de fleste tilfælde korrekt og det var da også den måde det hele startede på.
For godt 8 år siden, mødte vi nemlig hinanden i Val d’Isere og kærligheden har holdt ved lige siden. Med 3 sæsoner i bagagen og et liv i hamsterhjulet hjemme i Danmark, blev det pludselig for meget og vi valgte derfor at bryde det hele og prøve sæsonlivet en gang til. En ”prøve-sæson” som vi kaldte det.
Det skulle nemlig vise sig, at en sæson skulle blive til flere og nu er snart alt solgt hjemme i Danmark og nye eventyrer i de franske alper, venter os til november. Teltpælene er hevet op og et liv i Alpe d’huez begynder 1. November 2020.
Hvordan var det så lige, med en sæson som familie? Det var fantastisk! Det var befriende ikke og kører det samme ræs, dag ind og dag ud som vi gjorde i Danmark.
Der sker noget nyt hver dag i alperne og den oplevelse vi giver vores søn for livet, den er så meget mere værd end noget andet vi kan give ham.
Mange tænker nok, bliver livet i alperne ikke også til en hverdag på et tidspunkt?
Jo, det gør det vel? Men vi har endnu ikke prøvet det. Det tætteste vi kan komme på en hverdag, er vel nedenstående rutine;
Når ”hverdagen” faldt på plads efter et par uger, stod vi typisk op ved 7 tiden.
Kl. 7.30 starter morgenmaden for gæsterne, så det var rart, at en af os altid lige var nede og kigge til hvordan det så ud samt kunne small talke med gæsterne. Hvis Noah skulle i Børneklub afleverede vi ham ml. 8-9. De fleste morgener, klarede jeg så de administrative ting mens Noah enten sov længe eller hjalp til sammen med far til morgenmaden og ryddede af bordene efter gæsterne. Det var kanon og gæsterne synes bare det var så hyggeligt.
Nogle dage arbejdede vi formiddag og stod på ski eftermiddag, men oftest tog vi faktisk et par timers formiddagsski, for så at kunne enten hente Noah tidligt, så sov han middagslur i klapvognen på terrassen og vi kunne arbejde imens.
Der er ikke to dage der er ens på hotellet, men man danner sine egne rytmer alt efter hvad der fungerer bedst for jer som familie.
Noget af det mest positive, vi oplevede under vores sæson, var den måde samtlige gæster tog imod os på.
Det er jo forskelligt, hvordan folk reagerer på, at en 2,5 årig knægt dribler rundt imellem bordene i restauranten. Heldigvis, blev vi rigtig gode til at aflæse vores gæster og de fleste gange, var det slet ikke noget problem, de synes nemlig bare det var hyggeligt, at den lille knægt kom og ryddede af deres borde eller kom med brød til maden.
Det gør en mor og far rigtig stolt!
Et liv på sæson, er altså ikke blot 19-20 årige unge, der skal af sted og løbe hornene af sig inden de starter en uddannelse og danner en fremtid. En sæson, skaber minder for livet, en alpe-familie, fremtidsdrømme og i vores tilfælde, et grundlag for hvor vores fremtid skulle være. Nu i alperne – på ubestemt tid.
Hvis du har lyst til, at komme og se hvordan det er, med et liv som familie i alperne på ”sæson”, så kom endelig og besøg os på et af de to Danski hoteller i Alpe d’huez; Le Refuge eller Belle Etoile. Deres side er Voresalpeenventyr.dk
