Sestriere byder på kosmopolitiske omgivelser med et livligt skiliv, som både lokale og internationale skiløbere nyder godt af. Et sted, der tiltrækker mange skiløbere og snowboardere fra store dele af verden og tilbyder en vidunderlig skioplevelse. Bare på hovedgaden finder du et bredt udvalg af barer, pubber og restauranter at vælge imellem. Her kan du nemt finde noget, du kan lide, eller du kan blot prøve et par nye steder hver dag. For at sikre, at du ikke går glip af de bedste steder, har vi listet de bedste afterskibarer i Sestriere.
I.GLOO Sky Bar and Food
Igloo skybar og restaurant, har åbent hele dagen og serverer alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til snacks. Mens morgenmaden er selvbetjening, får du fuld service under frokost og aftensmad. Med et dedikeret barområde på etagen nedenunder kan du smage nogle af de mest fantastiske cocktails i landsbyen. Med et omfattende udvalg, behøver du ikke at holde dig tilbage, for at prøve noget nyt. Især når du tager på deres tagterrasse, der har en skybar, som ikke ligner nogen anden i området. Skybaren er kun åben i højsæsonen, men det er en oplevelse, som du simpelthen ikke må gå glip af.
Højdepunkter:
- Sky Bar er åben i sæsonen
- Omfattende cocktail drinkskort
- Fuld morgen-, frokost- og middagsmenu
- I-gloosestriere.com
GFC – Gargote Fashion Cafe
Gargote Fashion Cafe er et godt sted at være, når man leder efter en livlig afterskifest. Caféen ligger på pisten, men du kan også gå dertil fra byen og stedet tilbyder en god festligstemning, der starter kl. 16.00. Her kan du tilbringe din eftermiddag med kolde drinks, hvis du leder efter et sted at danse natten lang, så starter du festen her og tager videre kl 20:30 når stedet lukker. Det er ligegyldigt, om du er klædt på eller i skistøvler. Samtidig serveres der frokost og aftensmad med fuld service, så du ikke går sulten i seng.
Højdepunkter:
- Apres ski-scenen starter kl. 16.00
- Fuld mad- og drinksmenu
- Gfc-afterski.com
Last Tango
Last Tango Ristorante grill tilbyder dig en forfinet smag, her kan du finde alle de italienske klassikere sammen med gourmet-inspirerede retter, der passer perfekt sammen med deres udvalg af drikkevarer. Her får du en fantastisk aften fyldt med god mad og drikkevarer, der forstærker din oplevelse på alle mulige måder. Når du kigger på menuen vil du finde kødretter, der serveres på grillen, men der er også muligheder for vegetarer.
Højdepunkter:
- Indendørs og udendørs siddepladser
- Lidt dyrt i forhold til andre
- Åbent fra 12:30 til 14:00
- Aftentid kl. 19:30 til 21:30
- Facebook.com/LastTangoSestriere
Discoteca Tabata
Hvis du er på udkig efter en ultimativ oplevelse i nattelivet under din skiferie i Sestriere, er et besøg på Discoteca Tabata et must. Denne luksuriøse klub er for nylig blevet renoveret og er kendt for at være det bedste italienske vinterdiskotek. Stilfuldt og moderne udstyret er det helt sikkert den klub, der henvender sig til glamourfolket. Tabata Disco har sin succes fra to af sine ejere – Barbara og Franchino Becchio – som begge har professionel erfaring med at være værter for større vigtige begivenheder. Dermed stedet for dig som ikke skal tidligt op, og gerne vil opleve en fest ud på natten med diskotek stemning.