Skiferie til Maria Alm
Maria Alm, beliggende i det smukke Østrig – en del af Hochkönig og det store Ski Amadé, er det perfekte sted for skiløbere på alle niveauer. Med over 120 kilometer pister og en imponerende udsigt til bjergene, garanterer dette skiområde en uovertruffen oplevelse, der byder på både eventyr og afslapning.
Skiområdet – Maria Alm
Hochkönig danner rammerne for de 3 områder Dienten, Maria Alm og Mühlbach. Det er et skiområde som giver 120 km pister og 33 lifter.
Fra brede nemme pister, til stejlere, snævre og sværre pister der snor sig gennem skoven, til de eventyrlystne er her snowparker os, Maria Alm har noget for enhver skiløber eller snowboarder.
Skiløb for let erfarne i Maria Alm
Hvis man har stået på ski eller snowboard før, vil Maria Alm være en rolig destination med fine udfordringer. De brede pister er omgivet af skov, hvilket giver et naturligt og smukt landskab til at nyde mens man står på pisten. Derudover er der tre snowparker, som byder på et væld af udfordringer for dig som vil udforske freestyle delen af skisporten.
Begynder i Maria Alm
For nybegyndere er Maria Alm også det perfekte sted at begynde. Resortet byder på fremragende børnebakker, som er ideelle til at lære grundlæggende teknikker og opbygge selvtillid på ski. Her er også et stort udvalg af blå pister som er meget brede, hvor man ikke får en fornemmelse af man altid har en der kommer bagfra med 80 km’t i timen.
Fra Natrun til Aberg
Med Maria Alms skiområder, Natrun og Aberg, der er smart forbundet, kan man opleve hele det imponerende skiområde uden at skulle bekymre dig om transport gennem dalen. Dette gør Maria Alm til et af de største sammenhængende skiområder i det nordlige Østrig, hvor du kan stå på ski næsten lige til og fra døren.
Snowboarding i Maria Alm
Maria Alm er mere end bare en bare piste skiløb. Her ligger også den længste park i Østrig, Blue Tomato Kings Park i Mühlbach, til den sjove funslope med bølger og tunneler, er Maria Alm en sand oase for sjov på bjerget.
Snowparken Blue Tomato Kings Park
Blue Tomato Kings Park i Mühlbach er kendt for at være Østrigs længste park. Parken byder på forskellige elementer, som vil udfordre selv den mest erfarne freestyler.
Maria Alm Fun Slope
Funslope i Maria Alm er ikke kun for snowboardere, men alle, der søger et ekstra adrenalinkick. Med sine bølger og tunneler giver funslope en unik og spændende oplevelse for alle. Det er et sjovt alternativ til hop og rails i snowparken.
For familier med mindre børn, tilbyder Aberg’s Schönanger Funslope sjove og sikre faciliteter, hvor de små kan øve sig på en bølgebane, to kasser og et spring.
Off-piste terræn i Maria Alm
For skiløbere og snowboardere, der ønsker at prøve kræfter med off-piste, er Maria Alm det rette sted. Terrænet er udfordrende og giver en unik mulighed for at opleve sneen på en ny og spændende måde. Maria Alm er dog ikke så vildt i forhold til off-piste som mange andre destinationer. Så du skal ikke tage hertil af den grund.
Königstouren er den mest kendt rute
Maria Alm, beliggende i hjertet af de østrigske alper, er det perfekte udgangspunkt for at tage på en uforglemmelig dags skirejse langs Königstouren, her er det en imponerende 32 km lang rute, der omfatter nogle af de bedste røde og blå pister i området. Med fem bjergtoppe, tre byer og en utrolig 6700 m af lodret terræn, er Königstour en sand skisafari. Det er en rute som kræver du har lidt erfaring, men man behøver bestemt ikke have haft flere uger på ski for at kunne nå det.
Königstouren: En skioplevelse for livet
Königstouren er ikke blot en skirute, det er en helhedsoplevelse af området. Ruten er mærket med orange eller gule pile, som viser vej gennem det betagende alpelandskab. Du vil opleve en række forskellige terræner, fra nemmere bakker til de stejlere hældninger, hvilket gør turen spændende for både nybegyndere og erfarne skiløbere.
Avanceret skiløb på Aberg-Langeck
For mere erfarne skiløbere, har Aberg-Langeck et fint udvalg af røde og sorte pister samt off-piste terræn. De mest populære er Grießbachhütte, Schreinerloch og Perme ski ruter, som er markeret og kontrolleret for laviner, men ikke præparerede. Her finder man de skjulte puddersne områder og udfordrende terræn, der vil udfordre selv de mest erfarne.
Langrend i Maria Alm
Maria Alm har 30 km langrendsløjper, der strækker sig gennem det smukke alpelandskab. Det giver en unik mulighed for at opleve de smukke alper på en anden måde. Med lidt langrend som særligt tiltaler ældre som måske bliver mange for pisterne, er området perfekt for familier der gerne vil have bedsteforældre med på skiferie til Alperne.
Ski Amadé: Oplev Østrigs bedste skiløb
Med den opgraderet version af liftkortet fra Maria Alm har du adgang til hele Ski Amadé, som byder på intet mindre end 760 kilometer pister og 270 lifte. Det inkluderer regionerne Salzburger Sportwelt, Schladming-Dachstein, Gastein, Hochkönig og Großarltal. Disse regioner/skiområder byder på et utal af udfordringer for den eventyrlystne skiløber. Der køre gratis skibusser rundt mellem de forskellige områder hele dagen rundt – så det er nemt at komme rundt mellem de forskellige regioner.
Fakta om Ski amadé
Ski amadé repræsenterer Østrigs største skiområde med:
- 5 top skiområder
- 25 kendte ski resorts
- 270 moderne skilifter
- 760 kilometer præparerede pister
- 356 perfekt præparerede pister
Snesikkerhed og fremragende faciliteter i Maria Alm
Skiområdet ved Maria Alm, samt området ved Hochkönig, er særligt kendt for sin snesikkerhed, perfekt præparerede pister og moderne liftanlæg. Derudover byder området på den udfordrende nedfart, Mühlbacher Ostabfahrt, samt en spændende snowpark ved Aberg-Langeck for snowboardere og freeriders.
Sneforholdene i Maria Alm
Maria Alm er kendt for sine naturligt sneforhold. Området ligger idyllisk i de østrigske Alper, som er omringet af det frodige landskaber, der glimrer hvidt om vinteren. Selvom natursneen er udemærket i Maria Alm, har området og de nærliggende skiområder også avancerede snefremstillingssystemer, der dækker hele 95% af skiløjperne. Uanset vejrforholdene sikrer dette, at skiløbere og snowboardere kan nyde uforstyrret skiløb hele sæsonen.
Tjek hvordan skiområdet/snestatus ser ud via webcams fra Maria Alm.
Après-ski, restauranter og andre aktiviteter i Maria Alm
Trods sin beskedne størrelse har Maria Alm en overraskende livlig après-ski scene. Byen er hjemsted for hyggelige barer og caféer, samt et diskotek for dem, der søger lidt natteliv. Men Maria Alms aktiviteter stopper ikke ved skiløb og fest. Der er en verden af muligheder for vinteraktiviteter, der venter på dig.
Tag på vintervandring eller sneskovandring på de 85 km stier, der strækker sig over det frodige landskab. Prøv en afslappende svømmetur eller en sjov bowlingrunde. Hvis du er i humør til mere vintermagi, kan du besøge Bischofshofen, der ligger tæt på, for at prøve iskørsel. Du kan også prøve kælkning, hestevognskørsel, is go-karting og paragliding.
Et populært spil i området er “Ice Stock”. Dette spil, hvor man glider isblokke over isen for at ramme et mål eller dække den længste distance, er en fantastisk gruppeaktivitet.
Transporttider til Maria Alm fra nærliggende lufthavne
Maria Alm ligger bekvemt i forhold til flere store lufthavne:
- Fra Salzburg (SZG): 1 time
- Fra München (MUC): 2 timer
- Fra Innsbruck (INN): 2 timer og 20 minutter
Bedste hoteller i Maria Alm
Maria Alm er en af de mest smukke landsbyer i Østrig. Her ligger nogle af de mest hyggelige og indbydende alpehoteller, hvor man kan opleve en blanding af tradition og modernitet fra Østrigsk kultur.
Sepp Alpine Boutique Hotel
Sepp Alpine Boutique Hotel er et eksempel på en fusion mellem det traditionelle og det moderne. Hotellet byder på en oplevelse for gæster over 21 år, som ønsker en unik oplevelse. Stedet er præget af charmerende lidt ekstravagance og uventet innovation.
Sepp Alpine Boutique Hotel er udsmykket i træ, som overrasker med sin dristige modernitet.
Hotel Eder
Hotel Eder er en af de store mødesteder i hjertet af Maria Alm, ikke kun for turister, men også for de lokale. Dette hotel er altid livligt, her kan man mærke det traditionelle i materialerne som træ kombineret med moderne design i deres livsstilsværelser.
Ud over hovedbygningen på torvet, har Hotel Eder også lejligheder ved søen og et landhus i haven, der alle er en del af dets brede udvalg af indkvarteringsmuligheder.
Hotel Edelweiss
Hotel Edelweiss, er et sted, hvor dit ophold i Maria Alm bliver en helt speciel fornøjelse, uanset årstiden. Hotellet er omgivet af bjerge og en betagende panoramaudsigt, der vil fascinere enhver.
Hotel Edelweiss er beliggende midt i et smukt, uberørt naturlandskab, med udsigt over det Stenige Hav og Hochkönig. Maria Alm og dens to bjerglandsbyer, Hintermoos og Hinterthal, er rige på sol, natur og rekreation om sommeren, samt snesikkert om vinteren.
Læs mere om: Hoteller i Maria Alm
Antal pister i Maria Alm
Grønne pister
Blå pister
Røde pister
Sorte pister
Priserne i Maria Alm
Pris på Liftkort "Ski Amadé"
6 dages liftkort koster 2.740 DKK for en voksen.
6 dages liftkort koster 2.050 DKK for et barn født mellem 2006-2008
6 dages liftkort koster 1.365 DKK for et barn født mellem 2009-2018
Man kan bestille på skiamade.com. Som familie på 4, kan man hurtigt spare op til 80 euro ved at bestille online i god tid.
Pris på Leje skiudstyr
Leje af skiudstyr for voksen i 6 dage fra 700 DKK.
Leje af snowboard for voksen i 6 dage fra 700 DKK.
Der kan være mange penge at spare, ja faktisk op til 65% ved at bestille i god tid og online. Du kan leje skiudstyr i Maria Alm, via Alpinresorts.
Restauranter
Maria Alm har massere af spisesteder, der er blandt andet. Der Bachwirt, Postalm, Dorfstadl, Dorfcafé, Almer Bauernkasten og mange flere.
KØB AF SKIFERIEN
Går turen til Maria Alm, så vil vi anbefale dig at tjekke priserne og mulighederne ved disse skirejseselskaber. Der kan være penge at spare.
Benytter du vores links nedenfor, støtter du Skier.dk.
FAQ – Spørgsmål til Maria Alm
Når vi får spørgsmål, så tilføjer vi svarene herunder. Har du et spørgsmål, eller noget vi mangler her på siden – så kontakt os hellere end gerne, så vi kan få tilføjet det til siden.
Hvad er Maria Alm kendt for?
Maria Alm er kendt for at være et fantastisk skiområde for familier med børn eller blandt ældre par. Det er et område som er en del af Hochöing, som alt i alt giver 120 km pister – vælger du det store liftkort ”Ski Amadé” så kan du tage til Wagrain, Bad Gastein, Schladming osv. Men Maria Alm er kendt for også at være en dansker destination, hvis du gerne vil falde i snak på afterski eller i liften.
Hvilke lufthavne er tættest på Maria Alm?
- Salzburg, 66 km – 1 time
- Innsbruck, 140 km – 2 timer
- München, 173,5 km – 2 timer og 45 minutter