Skiferie til Obertauern
Obertauern er et særdeles godt skiområde. Velplejede pister strækker sig over 100 kilometer til begyndere, erfarne skiløbere og adrenalinsøgende skiløbere eller snowboardere. Det avancerede liftsystem bringer dig hurtigt, sikkert og behageligt rundt i området. Det er et område som danskerne har fået øje på som et godt alternativ til fx Wagrain. Med skiløb i op til 2313 meters højde, gør området utrolig snesikkert sammenlignet med andre områder i Østrig.
Skiferie til Obertauern, kan købes hos: Sunweb, Snowtrex, Hotels, Booking, Agoda
Skileje i Obertauern: Alpinresorts, Intersport Rent
Skiskole i Obertauern: CheckYeti
Kort om Obertauern
Obertauern by ligger i 1630 meters højde, hvilket er højt for en ski by i Østrig. Obertauern tilbyder enestående kulinariske oplevelser i de gode restauranter i byen og oppe på bjerg og det ekstraordinære skiløb med aftenski-skiløb, en snowpark for dem, der elsker lidt tricks og freestyle, og mange muligheder for freeride off-piste når sneen lander. Med flere skiskoler og skibutikker med skiudlejning har området hele pakken – glemte vi afterski, der er selvfølgelig mange barer hvor du kan få en lille skid på. Obertauern er et unikt skiområde i Salzburgerland med et ekstra niveau af klasse. Et skiområde for alle, der inspirerer både unge og gamle – gæster og lokale, såvel som feinschmeckere og adrenalinsøgende skiløbere.
Hver mandag og torsdag er aften ski med lys på løjperne ved ”Edelweissbahn” liften fra 19:00 – 22:00, pisten er godt nok kun 1,5 km men det er oplevelsen. Er man taget til Obertauern og vil give sig selv en oplevelse, så synes jeg helt sikkert det er noget man skal opleve.
Skiferie i Obertauern
På den ene side er der Obertauern fantastiske beliggenhed – der med god grund har fået kælenavnet “Snow Bowl” det er her freeriderne tager op. På den anden side er der den store variation af pister i Obertauern, det vil sige nye på ski og dem som elsker piste skiløbet. Takket være de hurtige og moderne skilifte vil du være højt oppe på bjerget i løbet af ingen tid. Der er nok pister til man nemt kan hygge sig i området en uge eller 2 uden man føler man står på det samme hele tiden.
Obertauern råder over 100 km pister, 31 lifter – 1 gondol, 19 stole lifte, 6 træk lifter, 5 magiske tæpper, omkring 30 km langrendsspor, den længste piste er ”Zehnerkar” som er 5 km lang. Der er en snowpark, men den snowpark har så også alt hvad en freestyle skier skal bruge, den byder på store og små kickers, 3 pipes, vægge man kan glide på, boxes i flere sværhedsgrader, og rails i massevis, alt i alt er der over 20 forskellige elementer i snowparken i Obertauern. Udover det er der ”SPOT Fun Track” som byder på et par boxes og nogle små bakker og andet sjov.
Obertauern for Børn
BOBBY LAND
Bobby, Obertauerns elskede maskot, den lille snehare, indviede officielt det nye “Bobby Land” i december 2019. Det er selvfølgelig et område lavet til børn, hvor familier med mindre børn, har mulighed for at give en god introduktion til skisporten.
Bobby’s Monsterpark
De mindste kan se frem til “Bobby’s Monster Park”, hvor sjove figurer og udfordrende faciliteter venter på dem. Der er blevet oprettet en bølgebane og en bane for de lidt ældre børn. Her kan børnene opleve en sjov måde at øve sig på sving igennem aktiviteten “Bobby’s Slalom”.
Yderligere attraktioner er en børneiglo og spøgelsetoget ved ski eventyrparken ved Schaidbergbahn.
Tauern Round
Den velkendte og populære ”Tauern round” byder nu også på to versioner for børn og unge. Det er skræddersyet til de unge skiløberes færdighedsniveau og fysiske form.
Bobby Round
“Bobby-Round”, opkaldt efter Obertauerns snehare-maskot “Bobby”, byder på en behagelig og interessant tur for de yngste skiløbere.
My Track Round
For de lidt ældre og mere erfarne børn/unge skiløbere er “My Track” runden en større udfordring.
Skioplevelser i Obertauern
Obertauern, Østrigs eneste skisportssted som er bygget til skisport, strækker sig over 100 km højtliggende pister, der er klar til at blive tæsket igennem. Med rigelige indkvarteringsmuligheder, hvor du kan stå på ski direkte ind og ud, byder dette område på en enestående skiferieoplevelse.
Begyndere i Obertauern
Begynderområdet ved Pernerlift og Bobby’s Monster Park fungerer som ideelle udgangspunkter for dem, der netop skal stå på ski for første gang. Når du er klar til at tage det næste skridt, finder du et væld af brede, åbne blå pister at udvikle dine færdigheder på. Sonnenlift 1 og 3, samt Schaidbergbahn tilbyder længere, højere beliggende blå pister, som kan nydes med fantastiske udsigter.
Let erfarne i Obertauern
Obertauern rummer 100 km piste, der bare venter på at blive udforsket af de mellemøvede skiløbere. En sand perle er Tauern Circut, en cirkulær rute, der giver mulighed for opleve store dele af området. Tauern Round kan tages i begge retninger på enten blå pister eller den almindelige rute, som inkluderer nogle røde pister. Det gode er selvfølgelig at du vil ikke ville skulle tage den samme lift eller køre på den samme piste to gange.
Erfarne skiløber i Obertauern
Selvom Obertauern ikke har mange sorte pister, er de tilgængelige udfordringer virkelig imponerende. Hop på Gamsleiten 2-liften for at opleve nogle af de udfordrende pister, som piste 26a. Der er også fremragende off-piste muligheder, der ikke er for ekstreme. Udholdenheden, kan du teste på Super 7 turen, hvor du vil stå på ski til Obertauerns syv højeste punkter.
Snowboarding
Obertauerns brede, åbne pister er gode for snowboardere på alle niveauer. Her er masser af begyndervenlige pister og et godt udvalg af blå og røde pister. Snowparken nær Kehkopfbahn-liften har freestyle elementer med kickers, rollers, pipes og boxes.
Obertauern off-piste og freeride destination
Obertauern er en enestående off-piste skidestination, der garanterer en konge off-piste oplevelse for skiløbere i alle niveauer. Selvom det ikke er et af de højeste skiresorter i Alperne, med lifterne der topper under 2.500m, er det et meget sikkert med hensyn til sne.
Obertauern har opnået et godt omdømme som en freeride destination for dem, der kender til området skjulte perler. De længere tracks inkluderer den lange nedstigning til den nærliggende by Untertauern. En freeride guide er nødvendig for denne tur, da det er en køretur tilbage. Så betal nu hellere lidt for en freeride guide, frem for at selv begiv jer ud på noget dumt.
Lufthavne tæt på Obertauern
- Fra Salzburg (SZG) – 1 time 10 minutter
- Fra Innsbruck (INN) – 3 timer
- Fra München (MUC) – 3 timer 30 minutter
Udendørs og indendørs aktiviteter
Aktivitets muligheder i Obertauern udover skiløb vil være deres kælkebane som er omkring 7 km lang som både børn og voksne vil have det sjovt på, banen vil være lyst op om aftenen. Der er mulighed for at komme en tur med en hestevogn i meget smukt naturområde. Der kan prøves paragliding, er man til højder og gerne vil give sig selv en oplevelse man ikke glemmer, så prøv det. Der er en stor svømmehal lidt uden for byen hvor mange tager til hvis vejret bliver dårligt, eller en aften for at få kroppen til at slappe af, der er vandrutsjebaner til børnene. Udover det er her også indendørs tennis, bowling, squash, skøjteløb, curling.
Gnadenalm kælkebanen
Gnadenalm kælkebanen er også åben om aftenen, ja fra 11:00 til 21:00. Her er en, oplyst kælkebane, for hele din familie. Gnadenalm ligger kun 4 kilometer væk fra Obertauern. En snescooter kælketaxi (en motoriseret snescooter med 120 hestekræfter) tager dig direkte op på bjerget. Det koster 8 euro at leje kælken og 6 euro for at komme op hver gang. Men det er en oplevelse hvor alle hygger sig og der er også en restaurant hvis man skal have lidt at spise.
Afterski i Obertauern
Afterski i Obertauern er kendt for at være livligt med masser af fyldte barer i aftentimer. Med ikke mindre end 25 bjerghytter/barer, og masser af steder i bunden af pisterne, er der fine muligheder for at få en god aften med lidt indenbords.
Lurzer Alm
En traditionel østrigsk afterskibar med en energisk atmosfære og masser af Austropop-hits. Spredt over to etager, er den også rummelig med utroligt højt til loftet. Lurzer Alm er det mest populære sted for afterski i Obertauern.
Latsch’n Alm
Fantasifuld og imponerende indretning, kombineret med en enorm pejs i midten, er det, der gør denne bar super hyggelig. Den omtales ofte som den smukkeste bar i Obertauern.
Gruberstadl
Det er et sted som får gode ratings, baren ligger i 2 plan, her er en stor udendørs terasse, priserne er lidt høje, men det er ikke højere end mange af de andre steder.
Restauranter i Obertauern
Obertauern byder en bred vifte af restaurant oplevelser med over 20 forskellige spisesteder. Fra små burgersteder i byen, bjerghytter til hotelrestauranter – stilen varierer, men du vil finde et væld af østrigske menuer samt flere italienske muligheder i form af pizza og pasta retter.
Gnadenalm
Gnadenalm er en hyggelig restaurant i chalet-stil, som er det bedste sted for en fremragende fondue eller en omgang ribben. Du skal bestille bord en dag i forvejen, det betyder jo bare stedet er populært og godt. Slut af med en klassisk æblestrudel.
Lürzer Alm
Stop op ved Lürzer Alm for en solid frokost af østrigske specialiteter i en varm, livlig atmosfære – schnitzel, dumplings og strudel, plus gamle favoritter som steaks, burgere og pizza.
Grill800, Hotel Marietta
Tag din tid til at vælge bøffen, selvom alt er godt – irsk tørret, canadisk Angus, australsk wagyu eller Nebraskan – tilberedt ved høj temperatur for at sikre en karamelliseret overflade og et saftigt inderside er man sikret et godt måltid på Grill800, Hotel Marietta.
Mundwerk
Mundwerk er et moderne sted med glasfacade, der byder på et udvalg af friske, hurtige retter fra hele verden – amerikanske burgere, asiatiske woks, thailandsk curry og italiensk pizza. De tilbyder også takeaway.
Kringsalm
Et andet frokostalternativ er Kringsalm, hvor du kan slappe af i forskellige loungeområder og nyde den fantastiske udsigt, mens du venter på smagen af de klassiske østrigske eller internationale retter fra den blandede menu. Her er noget for alle.
Hoteller i Obertauern
Obertauern er kendt som et skiresort beliggende i det smukke Østrig. Med snedækkede bjerge, masser af faciliteter og en række gode hoteller, der sikrer høj komfort, er Obertauern et ideelt sted for enhver skiløber. Vi har fundet et par hoteller som vi mener vil give dig alt det du har brug for på skiferien.
Sporthotel Cinderella
Sporthotel Cinderella, beliggende i centrum af Obertauern, er det perfekte sted for dem, der ønsker direkte adgang til pisterne. Dette luksushotel tilbyder en sauna, indendørs og udendørs pool, solarium, tyrkisk dampbad og boblebad, hvilket sikrer en ultimativ afslappende oplevelse efter en lang dag på pisterne.
Hotel Kristall
Hotel Kristall er stedet, hvor du kan opleve fuldende skiferien med et godt hotel hvor du ikke bare er næste gæst i rækken. På Hotel Kristall, vil du opleve autentisk østrigsk gæstfrihed og charme, samt moderne bekvemmeligheder, der vil gøre dit ophold så komfortabelt som muligt.
Superior Hotel Schneider
På Superior Hotel Schneider, vil du modtage en varm velkomst og opleve ægte østrigsk gæstfrihed på din skiferie. Dette 4-stjernede superior spa-hotel har en fremragende beliggenhed lige ved løjperne, hvilket sikrer nem adgang på ski og snowboard.
Superior Hotel Schneider har også en spa, der giver afslappende oplevelse efter en dag på pisterne. Med sin centrale beliggenhed, autentiske gæstfrihed og topmoderne faciliteter, er Superior Hotel Schneider et ideelt valg for alle, der søger det bedste af Obertauern.
Das Kohlmayr Superior
Das Kohlmayr Superior har egen skiskole, skileje og en 1.800 m² stor spa-område fordelt over flere niveauer med infinity-p. Her vil du opleve det bedste af Obertauerns naturlige skønhed og topmoderne faciliteter.
Das Kohlmayr Superior er et ideelt sted for dem, der ønsker at lære at stå på ski eller forbedre teknikken. De har Obertauerns største spa, så er man afsted med familien og der er nogle der ikke vil stå på så meget ski, så er det, det optimale valg.
Tag et kig på følgende artikler, hvis du skal til eller er i Obertauern:
Antal pister i Obertauern
Grønne pister
Blå pister
Røde pister
Sorte pister
Priserne i Obertauern
Pris på Liftkort
6 dages liftkort koster fra 1975 DKK for en voksen.
Man kan se priserne på liftkort hos obertauern.com.
Pris på Leje skiudstyr
Leje af skiudstyr for voksen i 6 dag fra 700 DKK.
Leje af snowboard for voksen i 6 dag fra 700 DKK.
Du kan kan leje udstyr i byen og så kan i se priserne her, der kan være penge at spare ved at bestille i god tid og online på Alpinresorts.
En god Restaurant
Der er mange gode spisesteder, der er blandt andet. Ferdinando, Lazy Flamingo, Die Talstation, Grill800, Lürzer Alm, Treff 2000 og mange flere.
KØB AF SKIFERIEN
Benytter du vores links nedenfor, støtter du Skier.dk.
FAQ – Spørgsmål til Obertauern
Når vi får spørgsmål, så tilføjer vi svarene herunder. Har du et spørgsmål, eller noget vi mangler her på siden – så kontakt os hellere end gerne, så vi kan få tilføjet det til siden.
Hvad er Obertauern kendt for?
Det er deres mere end 100 km pister, deres afterski, skiskoler også deres varieret terræn – hvor der er alt fra begynder til sorte pister, freeride eller freestyle i snowparken. Der er mange gode restauranter, både i byen og oppe på pisterne.
Hvornår er der aftenskiløb i Obertauern?
Obertauern har aftenski fra 19:00 til 22:00, hver mandag og torsdag. Det skal man opleve!
Hvilke lufthavne er tættest på Obertauern
- Salzburg, 90 km – 1 time
- München, 220 km – 2.5 time
- Innsbruck, 270 km – 3 timer