Bulgarien som destination for skiferier
Det første folk tænker på, når vi taler om Bulgarien, er nok Sunny Beach eller Golden Sands, som unge tager til om sommeren for at drikke sig fulde.
Skisportsdestinationerne i Bulgarien er meget billige, alt fra liftkort, indkvartering, mad og drikke. Der er mange penge at spare ved at tage på skiferie til Bulgarien i stedet for f.eks. Østrig eller Frankrig.
Områderne i Bulgarien er ikke særligt store, men der er dog blevet investeret meget i områderne i Bulgarien det seneste årti. Jeg har de seneste 2-3 år set rejseportaler finde fantastiske tilbud på skiferier til Bulgarien.
Du skal være opmærksom på, at områderne ikke er de største, men priserne er dog derefter, og det er billigt at bo og spise i Bulgarien, hvilket er et plus for de fleste.
Der er 3 skiområder i Bulgarien, som er værd at besøge. Bansko, som de fleste har hørt om, når man taler om skiferie til Bulgarien, mens de andre 2 områder er der færre danskere, der tager til. De 2 områder hedder Borovets og Pamporovo.
Skiferie til Bulgarien, kan købes hos: SkiBulgarien, Snowtrex


Bulgariens største skiområde
Bansko er klart det største og mest kendte område i Bulgarien til at stå på ski. Der er blevet investeret godt i området de seneste mange år. Området har 25+ pister fordelt på 75 km pister.
Området er velegnet til hele familien, da der er grønne, blå, røde og sorte pister. Der er gode begynderbakker til dem, der er nye på ski eller snowboard, men der er også mulighed for, at den erfarne kan teste sig selv i snowpark og i offpiste. Der er masser af snekanoner, som gør, at området kan holdes snesikkert.
Der er 8 km langrendsløjper til dem, der har lyst til at løbe langrend, hvilket ikke er super meget for dem, der vælger at løbe langrend. Der ville jeg anbefale, at man tager en tur til Norge eller Sverige i stedet.
Hotellerne og lejlighederne i Bansko er i god stand og faktisk rigtig fine i forhold til, hvad man normalt ser i Bulgarien. Priserne er langt under det, du finder i f.eks. Norge eller Sverige. Skiområdet Bansko ligger godt 3 timer fra Sofia i bil. Man kan flyve til Sofia og bare leje en bil.
2 andre gode alternativer er
Borovets er det næststørste skiområde i Bulgarien, og det ligger omkring 2 timers kørsel fra Sofia. Det højeste punkt hedder Musala og ligger i 2.925 meters højde. Der er 24 pister, som strækker sig over næsten 60 km. Der er blevet investeret godt i området de seneste år, og derfor er snesikkerheden også god, da der er masser af snekanoner.
Området har world cup-skikonkurrencer, og der er 5 sorte pister, 11 røde, 7 blå og 2 grønne. Skiområdet ligger i 1.300-2.550 meters højde. Der er 20 lifte og 15+ km langrendsløjper.
I Bulgarien drikkes der masser af sprut, tænker vi danskere i hvert fald, og det gør der selvfølgelig også i Borovets. Der er flere restauranter, som byder på god mad og gode vine.
Hvis man vil opleve lidt uden for pisten, er der også gode muligheder for andet end at stå på ski og drikke øl; du kan blandt andet opleve bowling, kælketur, skøjteløb og paragliding. Byen er livlig.
Pamporovo er det tredjestørste område i Bulgarien. Området har smuk natur, og du får omkring 25 km langrend. Skiområdet er velegnet til familien med små børn, da det er meget begyndervenligt. Der er 35+ km pister at køre på. Der er en funpark, hvor man kan teste sig selv på en halfpipe. Området er billigt at bo i, og det er billigt at spise i byen.
Det er muligt for børnene at komme på skiskole, uden at det koster en bondegård. Der er ikke super meget kø i området. Der er masser af snekanoner, så området er snesikkert.
Hvis I vil lave noget uden for pisten, er der en bowlinghal og en svømmehal. Det er godt, hvis man har børn med, som gerne vil lave lidt andet end at stå på ski.
Der er god afterski i byen, hvor der er flere barer og natklubber, som holder længe åbent. Maden er til at betale, selv hvis du vælger de "fine" steder. Du kan finde gode vine, og sikkert også vinsmagning, hvis det skulle være noget.

Priserne i Bulgarien
Er du ude efter en billig skiferie, kan Bulgarien sagtens være stedet, du bør overveje at kigge mod. Ikke mange danskere tager til Bulgarien på skiferie – du er i princippet nødt til at flyve dertil, ellers tager det omkring 24 timer at køre.
Liftkortet er helt sikkert steget i pris de seneste år, og derfor skal du regne med at betale 195 € for 6 dage som voksen i Bansko.
Overnatning kan ordnes for cirka 300–400 pr. nat, hvis man tager et hurtigt kig på Airbnb.
FAQ – Spørgsmål om skiferier i Bulgarien
Når vi får spørgsmål, tilføjer vi svarene nedenfor. Har du et spørgsmål, eller noget vi mangler her på siden - kontakt os gerne, så vi kan tilføje det på siden.
Hvornår er skisæsonen i Bulgarien?
Den ligger fra midten af december til marts, altså de samme måneder som andre lande i Østeuropa.
Er det billigt at tage på skiferie i Bulgarien?
Det er det helt bestemt, jeg tror du kan få en uge på ski med restaurantbesøg næsten hver dag for 5.000 kr. alt inkl., hvis I er 4 personer eller flere.
SKIOMRÅDER I BULGARIEN
If you still didn't add terms of 'dipi_cpt_category', you can add new terms and assign.

